Spildevand transporteres over stadig længere strækninger gennem pumpestationer og lange trykledninger, som en følge af nedlæggelse af mindre renseanlæg, og udvidelser af kloaksystemet.
Lange trykledninger giver ofte svovlbrinteproblemer med påvirkning af arbejdsmiljø og tæringer på anlæg og rør, samt gener for omgivelser. Indvendige belægninger (biofilm) giver desuden højere strømforbrug til pumpning af spildevand.
Rensning af trykledninger er blevet langt mere vigtigt, men det er en arbejdskrævende proces, med relativt stort tidsforbrug.
Dette er baggrunden for udviklingen af den automatiske rensegrisafsender, som kan være medvirkende til automatisering og effektivisering af arbejdsprocesser, besparelser på el og kemikalier på CO2 neutral måde.
Direkte fordele ved brug af rensegrise:
Rensning giver kapacitetsforøgelse på cirka 30%
Reduktion i modtryk på 15-20%
Der vil i de fleste tilfælde kunne spares op mod 20% på el til pumpning ved at holde trykledningen ren.
Kontakt rensegrisen.dk og høre hvordan løsningen fungerer i praksis.
Vi Svendborg Smede og Maskinværksted har udviklet en serie fleksible rensegrise med og uden coating. Denne coatede rensegris er belagt med gummi granulat , som lægges ovenpå den bløde svamp. Fordelene omfatter en forbedret renseeffekt, og en svamp som ikke sætter sig fast i røret, da den er blød og fleksibel i sin struktur.
Det er dokumenteret, at rensegrise har en betydelig indvirkning på fjernelse af aflejret biologisk materiale og svovlbrinteproduktionen, når den anvendes i trykledninger og spildevandsrør. Der kan opnås en besparelse på til 70% af de kemiske rengøringsmidler, der ellers benyttes til rensning af trykledninger og spildevandsrør. Dermed mindskes den totale driftsomkostning og mængden af svovlbrinte reduceres desuden væsentligt.
Vi fremstiller gerne rensegrise på specialmål til netop jeres trykledninger og spildevandsrør.
Vi tilbyder coating af pumpehuse med slidstærk composit. Behandlingen beskytter overfladen mod korrosion, slid og kemisk påvirkning, samtidig med at den forbedrer overfladens glathed.
Fordele:
Forlænger levetiden på pumpehuset
Reducerer friktion og forbedrer effektiviteten
Mindsker risiko for nedbrud og vedligehold
Vi udfører reparation af aksler på rotorer samt andre typer aksler – både med stål og keramik afhængigt af behov og anvendelse.
Hvad vi gør:
Genopbygning af slidte områder
Reparation med stål eller keramiske materialer efter ønske
Præcis opretning og tilpasning
Fordele:
Billigere end udskiftning
Hurtigere leveringstid
Skræddersyet løsning til drift og belastning
Bevarer eksisterende komponenter